lovrary
William Shakespeare
Sonetter
Sonet 1: Af Fagre Væsner Vi Begære Frugt
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Af fagre Væsner vi begære Frugt, at ikke Skønheds-Rosen helt skal svinde, men, naar den visner under Tidens Tugt,
Sonet 2: Naar Firti Vintre Har Din Pande Kuet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar firti Vintre har din Pande kuet og Furer i din Skønheds Ager lagt, din Ungdoms Klædebon, nu saa beskuet,
Sonet 3: Se I Dit Spejl: Det Aasyn, Blikket Møder
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Se i dit Spejl: det Aasyn, Blikket møder, det bør et andet Aasyn skabe nu; hvis ej dets Friskhed du fornyr, du øder
Sonet 4: Hvi Spilder Du Letsindig Blot Paa Dig
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvi spilder du letsindig blot paa dig din Skønheds Arv og ej paa andre tænker? Naturen laaner blot, men giver ej,
Sonet 5: De Timer, Der Har Dannet Mildt Og Stille
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
De Timer, der har dannet mildt og stille den Form, som alles Blik med Undren maaler, vil atter møde som Tyranner vilde
Sonet 6: Saa Lad Da Vintrens Haand Ej Søndre Brat
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Saa lad da Vintrens Haand ej søndre brat din Sommer, før dens Duft er draget frem; bevar din vellugtsvangre Skønheds-Skat,
Sonet 7: Se, Naar Det Skønne Lys I Østen Hæver
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Se, naar det skønne Lys i Østen hæver sit Flammehoved op, hvert Blik hernede ærbødigt hylder ham, mens frem han svæver,
Sonet 8: Hvi Hører Sorgfuld Du Musikens Lyd?
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvi hører sorgfuld du Musikens Lyd? Med Skønhed jo det skønne Samklang holder. Hvi elsker du, hvad ej dig bringer Fryd?
Sonet 9: Er Det For Ej En Enkes Blik At Væde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Er det for ej en Enkes Blik at væde, at du fortærer dig i ensom Stand? Ak, hvis du barnløs dør, vil Verden græde
Sonet 10: Skam Dig! — Mod Ingen Kan Du Ømhed Nære
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Skam dig! — mod ingen kan du Ømhed nære, som for dig selv saa liden Omsorg har. At du af andre elskes, — lad saa være;
Sonet 11: Naar Selv Du Nærmer Dig Til Gravens Rand
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar selv du nærmer dig til Gravens Rand, saa skal dit Liv i en af dine trives; det friske Blod, din Ungdom skænker, kan
Sonet 12: Ak, Naar Jeg Tæller Klokkens Timeslag
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ak, naar jeg tæller Klokkens Timeslag og ser den stolte Dag mod Natten glide; og naar jeg ser Violen slap og svag
Sonet 13: O, At Du Var Dig Selv! Men, Ven, Du Er
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O, at du var dig selv! Men, Ven, du er ej længer din, end selv du er i Live; husk, Dødens Time drager stadig nær:
Sonet 14: Fra Stjærnerne Jeg Ej Min Viden Faar
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Fra Stjærnerne jeg ej min Viden faar; og dog jeg Kundskab har til Stjærneskriften; men ej om Lykke eller Nød jeg spaar,
Sonet 14: Mon Det Da Er Min Sjæl, Som Drikker Smiger
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Mon det da er min Sjæl, som drikker Smiger, — hin Fyrste-Pest, — betaget af din Gunst? Hvad eller mon mit Øje Sandhed siger,
Sonet 15: Betænker Jeg, At Alt, Hvad Der Er Til
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Betænker jeg, at alt, hvad der er til, kun stakket i sin bedste Blomstring tøver, at Verden kun er Skin og Skuespil,
Sonet 16: Men Hvorfor Vil Du Ej Paa Bedre Vis
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Men hvorfor vil du ej paa bedre Vis mod Blodtyrannen Tid i Kampen stævne og selv dig styrke i din Krafts Forlis
Sonet 17: Hvem Vilde Tro Mit Vers I Fremtids Stund
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvem vilde tro mit Vers i Fremtids Stund, hvis det var fyldt med dine Dyders Hær? Skønt Himlen véd, nu er min Digtning kun
Sonet 18: Skal Jeg Dig Ligne Ved En Sommerdag?
William Shakespeare
shakespeare
Thor Næve Lange
lange
Skal jeg Dig ligne ved en Sommerdag? Nej mere lys og blid har Dig jeg fundet! Thi Somrens Blæst kan tage haarde Tag,
Sonet 18: Skal Med En Sommerdag Jeg Ligne Dig?
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Skal med en Sommerdag jeg ligne dig? Du er langt mere mild og mere fager: barsk ryster Stormen Knopperne i Maj,
Sonet 19: Du Griske Tid, Gør Tigrens Kløer Sløve
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Du griske Tid, gør Tigrens Kløer sløve, lad Jorden sluge, hvad den Livet gav, ryk ud den skarpe Tand paa Ørknens Løve,
Sonet 20: Du Har En Kvindes Aasyn, Livsfrisk Dannet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Du har en Kvindes Aasyn, livsfrisk dannet, min Lidenskabs Behersker-Herskerinde, — en Kvindes milde Hjærte, ikke blandet
Sonet 21: Den Muse Har Jeg Intet Fælles Med
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Den Muse har jeg intet fælles med, som ivrigt om en sminket Skønhed synger, som drager Himlen selv i Verset ned
Sonet 22: Jeg Vil Ej Tro Mit Spejl, At Jeg Er Ældet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Jeg vil ej tro mit Spejl, at jeg er ældet, saa længe du og Ungdom holder Trit; men vakler furet du, af Tiden fældet,
Sonet 23: Som Skuespilleren Paa Scenens Planker
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Som Skuespilleren paa Scenens Planker, der angst forglemmer Rollen, som han lærte, — som Dyret, altfor hedt af vilde Tanker,
Sonet 24: Mit Øje Med En Malers Kunst Og Iver
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Mit Øje med en Malers Kunst og Iver dit Billed paa mit Hjærtes Grund har stillet; mit Legem som en Ramme det omgiver,
Sonet 25: Lad Dem, Der Er I Gunst Hos Deres Stjærner
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Lad dem, der er i Gunst hos deres Stjærner, af Hæder rose sig og Titlers Mylder, mens jeg, hvem Skæbnen fra slig Ære fjærner,
Sonet 26: Mit Venskabs Drot, Til Hvem Dit Høje Værd
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Mit Venskabs Drot, til hvem dit høje Værd bandt fast min Lydighed med stærke Baand, dig sender dette skrevne Bud jeg her,
Sonet 27: Af Møje Mat Jeg Til Min Seng Mig Skynder
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Af Møje mat jeg til min Seng mig skynder, hvor rejsetrætte Lemmer Hvilen kender; en Vandring i mit Hoved da begynder,
Sonet 28: Hvor Kan Da Foden Glad Mod Maalet Rettes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor kan da Foden glad mod Maalet rettes, naar ej af Hvilens Sødme jeg forynges, — naar Dagens Tyngsel ej af Natten lettes,
Sonet 29: Naar Mennesker Og Lykken Bort Sig Vender
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar Mennesker og Lykken bort sig vender, naar jeg forladt med Graad i Øjet staar og Raab imod den døve Himmel sender,
Sonet 30: Naar For De Tavse Tankers Ret Jeg Stævner
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar for de tavse Tankers Ret jeg stævner mit Minde om de svundne Ting til Møde, jeg ser, hvor tit de glipped, mine Evner,
Sonet 31: Du Rummer Alt, Der Er Mig Dyrebart!
William Shakespeare
shakespeare
Thor Næve Lange
lange
Du rummer Alt, der er mig dyrebart! De mange Vennehjerter, jeg har vundet Kun for at skilles fra dem altfor snart,
Sonet 31: Se, I Dit Bryst Sig Alle Hjærter Dølge
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Se, i dit Bryst sig alle Hjærter dølge, hvem jeg som døde tungt har maattet savne; dér hersker Kærlighed og alt dens Følge
Sonet 32: Ifald Du Overlever Mine Aar
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ifald du overlever mine Aar, naar Døden barsk i Støv mig strækker hen, og hvis dit Blik du mulig atter slaar
Sonet 33: Hel Mangen Morgen Saa Jeg Lyst Og Skønt
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hel mangen Morgen saa jeg lyst og skønt mod Bjærgets Top at smile vennehuld, med gyldent Aasyn kysse Engens grønt
Sonet 34: Hvi Har Saa Skøn En Dag Du Mig Forjættet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvi har saa skøn en Dag du mig forjættet, saa uden Kappe jeg paa Rejsen drog, naar stygge Skyer snart dog Vejen pletted
Sonet 35: Vær Ej Bedrøvet Mere For Din Synd
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Vær ej bedrøvet mere for din Synd: om Sol og Maane kan sig Skyer lægge, Roser har Torne, Sølverbække Dynd,
Sonet 36: Vi To Maa Være Tvende Nu Herefter
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Vi to maa være tvende nu herefter, endskønt vor Kærlighed er ubeskaaret; saa skal de Pletter, som ved mig der hefter,
Sonet 37: Som En Affældig Fader Har Behag
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Som en affældig Fader har Behag, naar han sit Barn i smidig Idræt ser, saaledes jeg, gjort lam af Skæbnens Slag,
Sonet 38: Vel Maa Min Musa Være Prægtig Smykket!
William Shakespeare
shakespeare
Thor Næve Lange
lange
Vel maa min Musa være prægtig smykket! Den fandt, for hver en Gang Du aanded blot, En Blomst, hvori dit gyldne Navn stod trykket,
Sonet 38: Hvor Kan Min Muse Mangle Stof Til Digt
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor kan min Muse mangle Stof til Digt, mens du har Liv, som gyder i mit Kvad dit eget skønne Indhold, altfor rigt
Sonet 39: Hvor Tør Jeg Digte Til Din Hæder Skrive
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor tør jeg Digte til din Hæder skrive, naar du er al den bedste Del af mig? Hvad kan min egen Ros mig selv vel give?
Sonet 40: Tag Alle Mine Kære, Tag Dem Alle
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Tag alle mine kære, tag dem alle: har du saa mer, end før der var din Del? Nej ingen, som du sand og tro kan kalde;
Sonet 41: De Skønne Synder, Som Din Lyst Begaar
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
De skønne Synder, som din Lyst begaar, naar stundom jeg er fjærnt fra dine Tanker, de passer vel for dine fagre Aar,
Sonet 42: At Du Har Hende Er Ej Al Min Kummer
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
At du har hende er ej al min Kummer, og dog jeg havde hende saare kær; at hun har dig min største Smerte rummer,
Sonet 43: Naar Mine Øjne Lukkes, Bedst De Ser, —
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar mine Øjne lukkes, bedst de ser, — om Dagen ser de Ting, de ænser ikke; men i min Søvn paa dig de fæstet er,
Sonet 44: Ifald Mit Tunge, Dorske Kød Var Tanke
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ifald mit tunge, dorske Kød var Tanke, da skulde ingen Afstand Vejen dæmme; saa vilde jeg, til Trods for Rummets Skranke,
Sonet 45: De Andre, Luft Og Ild, Hos Dig Er Henne
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
De andre, Luft og Ild, hos dig er henne, hvor jeg saa end faar Hvile paa min Fart; min Tanke og min Længsel er de tvende,
Sonet 46: Mit Øje Og Mit Hjærte Strides Om
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Mit Øje og mit Hjærte strides om, hvorledes de skal Synet af dig dele; mit Øje slaar for Hjærtets Retskrav Bom,
Sonet 47: Men Nu Har Efter Gode Venners Skik
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Men nu har efter gode Venners Skik mit Øje og mit Hjærte sluttet Pagt: thi naar mit Øje hungrer mod et Blik,
Sonet 48: Hvor Var Jeg Agtsom, Da Jeg Drog Min Vej
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor var jeg agtsom, da jeg drog min Vej, for hver en Smaating under Laas at lægge, at uberørt den kunde skjule sig
Sonet 49: Imod Den Tid, Ifald Den Skulde Komme
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Imod den Tid, ifald den skulde komme, da vredt dit Blik mod mine Fejl er vendt, da al din varme Kærlighed er omme,
Sonet 50: Hvor Tungt Jeg Paa Min Triste Fart Maa Drage
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor tungt jeg paa min triste Fart maa drage, naar, selv om til mit Maal jeg vinder hen, dog Hvilen former sig til denne Klage:
Sonet 51: Saadan Mit Venskab Kan Min Hest Forsvare
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Saadan mit Venskab kan min Hest forsvare, naar trægt paa Rejsen fra dit Sted den tøver: Hvi skulde bort fra dig med Il jeg fare?
Sonet 52: Jeg Som En Rigmand Er, Hvis Nøgle Brat
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Jeg som en Rigmand er, hvis Nøgle brat kan aabne for hans herlige Klenod, men som ej stadig stirrer paa sin Skat,
Sonet 53: O Sig, Af Hvilket Stof Du Dannet Er
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O sig, af hvilket Stof du dannet er, at Millioner Skygger staa dig rede? En Skygge kaster ellers jo enhver, —
Sonet 54: O, Skønhed Endnu Mere Fagert Smykkes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O, Skønhed endnu mere fagert smykkes, naar Troskabs rene Straaler om den skinne! Skøn Rosen er; men skønnere den tykkes
Sonet 55: Ej Marmor, Eller Guld Til Fyrsters Minde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ej Marmor, eller Guld til Fyrsters Minde skal overleve disse Rim, jeg fletter, men her skal mere straalende du skinne
Sonet 56: O Kærlighed, Forny Din Kraft; Lad Ej
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O Kærlighed, forny din Kraft; lad ej din Æg mer sløv end Bugens Madlyst være, som kun idag med Næring mætter sig
Sonet 57: Jeg Kan Kun Trofast Som Din Slave Lyde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Jeg kan kun trofast som din Slave lyde; til Stund og Time jeg dig rede staar; og jeg har ingen kostbar Tid at yde,
Sonet 58: Den Gud, Som Til Din Slave Gjorde Mig
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Den Gud, som til din Slave gjorde mig, afværge, at jeg skulde barsk formene din Glæde og til Regnskab kræve dig, —
Sonet 59: Hvis Intet Nyt Os Nogensinde Møder
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvis intet nyt os nogensinde møder, hvor bliver da vor Hjærne trist besnæret, som, mens den stræber mod det ny, kun føder
Sonet 60: Som Bølgerne Mod Breddens Stene Slaar
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Som Bølgerne mod Breddens Stene slaar, Minutterne mod deres Ophør ile; hver skifter Plads med den, som foran gaar,
Sonet 61: Er Det Din Vilje, At Dit Billed Skydes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Er det din Vilje, at dit Billed skydes ind mod mit Syn, naar Natten alting dækker? Er det dit Ønske, at min Slummer brydes,
Sonet 62: Af Egenkærlighedens Synd Forblindes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Af Egenkærlighedens Synd forblindes mit Øje og min hele Sjæl og Sind; og ingen Hjælp mod denne Synd der findes,
Sonet 63: Naar, Som Nu Jeg, Min Ven Er Bleven Bukket
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar, som nu jeg, min Ven er bleven bukket og knust af Tidens Udaads-Haand og Sorgen; naar Timerne hans friske Blod har drukket
Sonet 64: Naar Jeg Har Set En Svunden Alders Smykker
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar jeg har set en svunden Alders Smykker forødt og sondret af den vilde Tid, set høje Taarne knust i tusend Stykker
Sonet 65: Ak, Naar Tilsidst For Dødens Haarde Slag
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ak, naar tilsidst for Dødens haarde Slag Jord, Hav og Malm og Sten maa splittes ad, hvor kan vel Skønhed vinde da sin Sag,
Sonet 66: Af Alting Træt, Mod Dødens Ro Jeg Higer
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Af alting træt, mod Dødens Ro jeg higer: træt af at se sandt Værd med Betlerstav, et usselt Intet leve højt i Smiger,
Sonet 67: Ak, Hvorfor Skulde Han I Smitte Leve
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ak, hvorfor skulde han i Smitte leve og pryde denne Verden, fuld af Laster, saa Brøden kunde stolt sit Hoved hæve
Sonet 68: Hans Kind Som Mønster Fra Hin Tid Bevares
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hans Kind som Mønster fra hin Tid bevares, da Skønhed stod saa frisk, som Blomsten gror, — før disse falske Skønhedsmærker bares
Sonet 69: Den Del Af Dig, Som Verdens Blik Har Set
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Den Del af dig, som Verdens Blik har set, i den kan Tanken ingen Mangler finde; hver sanddru Tunge giver dig din Ret,
Sonet 70: Dit Vanry Skal Ej Lægges Dig Til Last
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Dit Vanry skal ej lægges dig til Last; thi Sladrens Pile mod alt fagert rettes, og Mistro er til Skønhed knyttet fast,
Sonet 71: Naar Jeg Er Død, Skal Ej Du Sørge Mer
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar jeg er død, skal ej du sørge mer, end Klokkens dumpe Klang du kan fornemme, som melder Verden, at jeg flygtet er
Sonet 72: O For At Verden Ikke Dig Skal Spørge
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O for at Verden ikke dig skal spørge, hvorfor du elsker stadig end mit Minde, saa glem mig ganske, og hold op at sørge,
Sonet 73: Nu Kan I Mig Du Se Den Aarets Tid
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nu kan i mig du se den Aarets Tid, da Gren og Kvist med spredt og gulnet Blad i Luftens Kulde skælver hid og did,
Sonet 74: Men Vær Tilfreds: Thi Naar Hin Barske Magt
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Men vær tilfreds: thi naar hin barske Magt mig slæber bort og ingen Henstand giver, er af mit Liv i disse Linjer lagt
Sonet 75: Du Er For Mig, Hvad Føden Er For Livet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Du er for mig, hvad Føden er for Livet, hvad Bygen er, naar Jorden mildt den køler; og samme Uro til mit Sind er givet
Sonet 76: Hvi Er Mit Vers Saa Goldt Paa Nye Tanker
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvi er mit Vers saa goldt paa nye Tanker, saa fjærnt fra Skiften og fra livlig Fart? Hvi gaar jeg ikke Modens Vej og sanker
Sonet 77: Dit Spejl Vil Vise Dig, Hvor Skønhed Blegner, —
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Dit Spejl vil vise dig, hvor Skønhed blegner, — Solskiven, hvor de rige Timer svinde; og naar din Tankes Stempel her sig tegner,
Sonet 78: Saa Tit Har Jeg Som Muse Anraabt Dig
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Saa tit har jeg som Muse anraabt dig og vundet for mit Vers slig Hjælp og Gavn, at hver en Pen nu efterligner mig
Sonet 79: Den Gang Kun Jeg Forsøgte Dig At Tækkes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Den Gang kun jeg forsøgte dig at tækkes, mit Vers besad din Skønheds hele Sum; men mine Rytmer skæmmes nu og svækkes,
Sonet 80: Min Kraft Mig Svigter, Naar Om Dig Jeg Skriver
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Min Kraft mig svigter, naar om dig jeg skriver, fordi en bedre Aand dit Navn nu bruger og til dets Ros al Magt og Evne giver,
Sonet 81: Enten Skal Jeg Dit Gravvers Skrive, Eller
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Enten skal jeg dit Gravvers skrive, eller du leve skal, naar jeg i Muld er gemt; men Døden ej i Støv dit Minde fælder,
Sonet 82: Sandt Nok, Min Muse Har Du Ikke Ægtet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Sandt nok, min Muse har du ikke ægtet, og derfor kan med ren og pletfri Færd du overse — den Ret blev ej dig nægtet —
Sonet 83: Slet Ingen Sminke Havde Du Behov
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Slet ingen Sminke havde du behov: thi vilde ej din Skønhed plumpt jeg pryde; det syntes mig, du overgik al Lov
Sonet 84: Hvo Siger Mest? Hvem Kan Vel Mere Sige
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvo siger mest? Hvem kan vel mere sige end denne Ros: du er alene dig? Thi heri rummes det, som til din Lige
Sonet 85: Min Tungebundne Muse Tier Stum
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Min tungebundne Muse tier stum, imens dit Ry faar Glans i Ord, der gribes med gylden Pen, og mens din Ros faar Rum
Sonet 86: Var Det Hans Digtnings Ranke, Stolte Snække
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Var det hans Digtnings ranke, stolte Snække, med Sejlet spændt mod dig paa Sangens Hav, der fik mig til min Tanke-Sværm at lægge
Sonet 87: Farvel! Du Er For Kostbar For Mit Eje
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Farvel! Du er for kostbar for mit Eje, og vistnok er dit Værd dig selv bekendt; i Kraft af dette skilles vore Veje;
Sonet 88: Naar Klart Jeg Ser, At Du Mig Ej Kan Lide
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar klart jeg ser, at du mig ej kan lide, at du med haanligt Blik mig har forskudt, vil mod mig selv jeg kæmpe paa din Side
Sonet 89: Sig, At Du For En Uret Mig Forlod, —
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Sig, at du for en Uret mig forlod, — saa vil hin Fejl for alle frem jeg drage; sig, jeg er lam og svækket paa min Fod, —
Sonet 90: Saa Had Mig, Naar Du Vil, Helst Med Det Samme
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Saa had mig, naar du vil, helst med det samme, mens Verden mod min Færd sin Modstand øver; slut dig til den, lad strax dit Slag mig ramme,
Sonet 91: Ved Deres Fødsel Nogle Stolt Sig Glæder
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ved deres Fødsel nogle stolt sig glæder, ved Rigdom eller Styrke, smidig-sund, nogle ved deres fine Modeklæder,
Sonet 92: Men Selv Om Ej Du For Dit Tab Mig Sparer, —
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Men selv om ej du for dit Tab mig sparer, — at du er min for Livstid, dog jeg véd; mit Liv ej længer end dit Venskab varer,
Sonet 93: Saa Skal Jeg Som En Narret Husbond Være
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Saa skal jeg som en narret Husbond være, mens jeg dig trofast tror; din Kærlighed vil, skønt forandret, samme Aasyn bære,
Sonet 94: De, Som Har Magt Og Dog Ej Øve Men
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
De, som har Magt og dog ej øve Men, hvis Ydre varsler, hvad de ikke holde, som, mens de røre andre, selv er Sten,
Sonet 95: Hvor Skøn Og Fager Dog Du Gør Den Brøde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor skøn og fager dog du gør den Brøde, som nu dit Rygtes Blomsterskønhed pletter, lig Ormen, der fortærer Roser røde!
Sonet 96: En Vil Din Fejl For Ungdomsvellyst Kalde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
En vil din Fejl for Ungdomsvellyst kalde, én siger, at din Dyd er Ungdomsglæde; men Fejl og Dyder elskes højt af alle,
Sonet 97: Som Vintren Var Den Tid, Da Jeg Var Borte
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Som Vintren var den Tid, da jeg var borte fra dig, du lifligste blandt Aarets Glæder. Hvor frøs jeg, og hvor Dagene var sorte!
Sonet 98: Fra Dig Jeg Borte Var I Vaarens Stund
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Fra dig jeg borte var i Vaarens Stund, da frisk den lyse, brogede April til Ungdomskræfter vakte alt af Blund,
Sonet 99: Jeg Skændte Paa Violen, Hvor Den Stod
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Jeg skændte paa Violen, hvor den stod: «Hvorfra har du din Vellugt suget ind om ikke fra min kæres Aande god?
Sonet 100: Sig, Muse, Hvorfor Du Saa Længe Venter
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Sig, Muse, hvorfor du saa længe venter med Sang om det, der giver dig din Styrke? Hvad værdløst Stof mon du for Lyset henter,
Sonet 101: Hvad Gør Din Sløvhed, Muse, God Igen
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvad gør din Sløvhed, Muse, god igen, at skønhedsfarvet Troskab du har glemt? Troskab og Skønhed lever i min Ven,
Sonet 102: Min Kærlighed Er Bleven Mere Stærk
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Min Kærlighed er bleven mere stærk, endskønt den synes mere mat og svag; den Kærlighed er ikkun Købmandsværk,
Sonet 103: Min Musa Var For Svag, Den Bliver Træt
William Shakespeare
shakespeare
Thor Næve Lange
lange
Min Musa var for svag, den bliver træt; Den fik et pragtfuldt Navn at følge vide, Men ene flyver Navnet mere let,
Sonet 103: Ak, Hvor Min Muses Daad Er Gold Og Bar!
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ak, hvor min Muses Daad er gold og bar! Thi skønt den har et saadant Maal for Øje, det nøgne Æmne mere Fylde har,
Sonet 104: For Mig Din Ungdom Bliver Aldrig Mindre
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
For mig din Ungdom bliver aldrig mindre: saa skøn, som da dit Syn mig først forlysted, du synes mig endnu. Tre kolde Vintre
Sonet 105: Nævn Ej Min Kærlighed Afguderi
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nævn ej min Kærlighed Afguderi, og ingen maa min Ven for Afgud kalde, skønt mine Vers i samme Melodi
Sonet 106: I Fortids Rim Jeg Læste Mange Gange
William Shakespeare
shakespeare
Thor Næve Lange
lange
I Fortids Rim jeg læste mange Gange, Der stod om Dyd og Dejlighed fortalt; Og herligt formed sig de gamle Sange,
Sonet 106: Naar Jeg Paa Krønikernes Gamle Sider
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar jeg paa Krønikernes gamle Sider Beskrivelser af fagre Væsner skuer og læser skønne Rim fra svundne Tider
Sonet 107: Ikke Min Egen Frygt Og Ikke Heller
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ikke min egen Frygt og ikke heller al Verdens Spaadoms-Anelser formaar at lære mig: mit Venskabs Fribrev gælder
Sonet 108: Hvad Er Der I Min Hjærne, Som I Blæk
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvad er der i min Hjærne, som i Blæk kan prentes, der ej malte dig min Tanke? Hvad nye Ord og hvilke nye Træk
Sonet 109: Sig Ikke, Jeg Var Falsk I Sind Og Tanke
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Sig ikke, jeg var falsk i Sind og Tanke, skønt fjærnt fra dig jeg syntes dig at glemme. Saa gærne kunde fra mig selv jeg vanke
Sonet 110: Tilvisse Har Jeg Vandret Her Og Der
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Tilvisse har jeg vandret her og der og stillet mig som Nar for Mængden ud og solgt for billigt Køb, hvad mest var værd,
Sonet 111: O Skæld Paa Skæbnen: Hun Er Den Gudinde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O skæld paa Skæbnen: hun er den Gudinde, som førte mig den onde Vej, jeg træder; kun slette Vilkaar fik mit Liv af hende,
Sonet 112: Din Kærlighed Og Medynk Læger Nu
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Din Kærlighed og Medynk læger nu det Mærke, Rygtet paa min Pande brænder; hvad skotter jeg om andres Ord, naar du
Sonet 113: Fra Jeg Forlod Dig, Har Mit Øje Fæstet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Fra jeg forlod dig, har mit Øje fæstet i Sjælen Bo; det, som mig leder trindt, er halvvejs karsk og halvt af Sygdom gæstet;
Sonet 115: Det Er Ej Sandt, Hvad Før Jeg Skrevet Har
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Det er ej sandt, hvad før jeg skrevet har: at ej mit Venskab kunde større blive; dog den Gang blev min Tanke ikke vár,
Sonet 116: Jeg Véd Et Baand, Der Sjæl Til Sjæl Kan Føje
William Shakespeare
shakespeare
Thor Næve Lange
lange
Jeg véd et Baand, der Sjæl til Sjæl kan føje, Det brister aldrig, derpaa vil jeg tro! Thi ingen Magt kan Kjærligheden bøje,
Sonet 116: Trofaste Sjæles Forbund Intet Øder
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Trofaste Sjæles Forbund intet øder. Thi Kærlighed er ikke Kærlighed, som skifter om, naar den Forandring møder,
Sonet 117: Anklag Mig For, At Jeg Har Helt Forsømt
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Anklag mig for, at jeg har helt forsømt at give Gengæld for dit høje Værd og glemt din Kærlighed, hvortil saa ømt
Sonet 118: Som Vi, Naar Vi Vil Styrke Smagens Kraft
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Som vi, naar vi vil styrke Smagens Kraft, ved skarpe Midler Ganen Madlyst give; som vi, ved Rensnings-Stof for Mavens Saft,
Sonet 119: Jeg Drukket Har Sirene-Taarer, Draget
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Jeg drukket har Sirene-Taarer, draget fra stygge, helved-sorte Kolbekar, af Frygt og Haab i stadig Skiften jaget,
Sonet 120: Nu Finder Trøst Jeg I Din Fordums Kulde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nu finder Trøst jeg i din fordums Kulde, som den Gang smerted mig saa dybt og saare; jeg ellers af min Brøde knuses skulde,
Sonet 121: Saa Heller Være Slet End Slet At Agtes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Saa heller være slet end slet at agtes, naar Dadlen tungt dog over os skal ligge; spildt er hver Glæde, der som slet betragtes —
Sonet 122: Din Gave, Din Erindringsbog, Den Findes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Din Gave, din Erindringsbog, den findes nu i min Hjærne, med hvert Blad og Sted beskrevet fuldt, og saadan vil den mindes
Sonet 123: Nej, Tid, Du Skal Ej Se Mig Skifte Om
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nej, Tid, du skal ej se mig skifte om: byg Pyramider, Blok til Blok du samle, ved slige Ting forbavses ej min Dom,
Sonet 124: Ifald Min Kærlighed Var Født Af Glans
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ifald min Kærlighed var født af Glans, saa var den kun en faderløs Bastard og, efter Tidens lunefulde Sans,
Sonet 125: Hvi Gaa Med Baldakinens Fagre Dække
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvi gaa med Baldakinens fagre Dække, for Skønhed med slig ydre Glans at ære? Og hvorfor Grund for Evigheden lægge,
Sonet 126: O Skønne Dreng, Som, Stærk Og Uden Baand
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
O skønne Dreng, som, stærk og uden Baand, har Tidens Le og Timeglas i Haand, som stadig voxer, Dage efter Dage,
Sonet 127: I Fordums Tid Blev Sort Ej Regnet Fager
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
I fordums Tid blev sort ej regnet fager, og ingen gav det Skønheds Navn og Ære; men nu staar sort som Skønheds Arvetager,
Sonet 128: Hvor Tit, Naar Du Til Liflig Vellyd Bringer
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor tit, naar du til liflig Vellyd bringer hint lykkelige Træ, hvis Svingning lyder for dine Fingres Tryk, mens let du tvinger
Sonet 129: Livskraftens Tab I Skændig Ødselhed
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Livskraftens Tab i skændig Ødselhed er Vellyst, naar den nyder; før den nyder, er den mensvoren, blodig, vild og vred,
Sonet 130: Min Elsktes Øjne Ej Som Solen Funkle
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Min elsktes Øjne ej som Solen funkle; Korallens rødt paa Læben ikke bor; hvis Sne er hvid, er hendes Bryster dunkle;
Sonet 131: Du Er Saa Grum Som De, Hvis Skønhedsglans
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Du er saa grum som de, hvis Skønhedsglans med grusom Stolthed fylder deres Sjæl; thi vel du véd, at for min Elskovs-Sans
Sonet 132: Jeg Elsker Dine Øjne; — De Begræde
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Jeg elsker dine Øjne; — de begræde, at med Foragt jeg martres af dit Hjærte; og derfor sorgfuldt de i sort sig klæde
Sonet 133: Ak, Dybe Suk Du Fra Mit Hjærte Drager
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ak, dybe Suk du fra mit Hjærte drager for Saaret, som du gav min Ven og mig! Er det da ikke nok, at mig du plager,
Sonet 134: Nu Er Det Sagt, At Han Tilhører Dig
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nu er det sagt, at han tilhører dig, og selv er til din Vilje jeg forskrevet; men tag mig helt, naar blot du skænker mig
Sonet 135: Det Sker Dig, Som Du Vil, Du Faar Dit Vil
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Det sker dig, som du vil, du faar dit vil og Will endnu en Gang og en Gang til; jeg er for meget vist i dette Spil,
Sonet 136: Hvis Muligvis Din Sjæl Med Vredens Ild
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvis muligvis din Sjæl med Vredens Ild bebrejder dig, at jeg saa dristig kommer, saa sig, at Will ej handler mod dit vil,
Sonet 137: Af Dig, O Kærlighed, Mit Syn Forblindes
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Af dig, o Kærlighed, mit Syn forblindes, og stygt du mine Øjnes Sans bedrager; de ser, hvad Skønhed er, og hvor den findes,
Sonet 138: Naar Højt Min Elskte Sværger, Hun Er Sand, —
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Naar højt min elskte sværger, hun er sand, — endskønt jeg véd, hun lyver, tror jeg hende; thi hun i mig skal se den unge Mand,
Sonet 139: Nej, Nej, Den Uret Kan Jeg Ej Forsvare
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nej, nej, den Uret kan jeg ej forsvare, som grusomt paa mit Hjærte du har lagt; for Saar af dine Øjne du mig spare,
Sonet 140: Vær Vis, Som Du Er Grum; Du Friste Ej
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Vær vis, som du er grum; du friste ej min tungebundne Taalmod med Foragt, at ikke Sorgen Ord skal laane mig,
Sonet 141: Med Mine Øjne Elsker Jeg Dig Ikke
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Med mine Øjne elsker jeg dig ikke, thi de kan se hos dig de tusend Pletter; men det er Hjærtet, som, trods mine Blikke,
Sonet 142: Min Synd Er Kærlighed, Din Dyd Er Had
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Min Synd er Kærlighed, din Dyd er Had, Had til min Kærlighed, af Brøde fyldt; men hvis vi to til Doms skal følges ad,
Sonet 143: Som Husets Kvinde Løber Rask Afsted
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Som Husets Kvinde løber rask afsted, naar et af hendes Fjerkræ bort er fløjet, og sætter flux sit Barn paa Jorden ned
Sonet 144: To Venner Om Mit Hjærte Strides Kan
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
To Venner om mit Hjærte strides kan, der som to Aander begge vil mig vinde: den gode Engel er en fager Mand,
Sonet 145: De Læber, Elskov Selv Har Skabt
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
De Læber, Elskov selv har skabt, «jeg hader» mæled grumt til mig, som helt i Længsel var fortabt; —
Sonet 146: Sjæl, Midtpunkt For Mit Syndefulde Støv
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Sjæl, Midtpunkt for mit syndefulde Støv, trængt af den Magt, hvoraf du sluttes inde, hvi lider selv du Hunger, syg og sløv,
Sonet 147: Min Kærlighed En Feber Er, Som Higer
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Min Kærlighed en Feber er, som higer mod hvad der Febrens Hede kun forøger; den sluger det, hvorved dens Flamme stiger,
Sonet 148: Ak, Hvad Har Elskov Ved Mit Øje Gjort
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Ak, hvad har Elskov ved mit Øje gjort, at ikke det med Tingen stemmer mer? Hvad eller er Fornuften flygtet bort,
Sonet 149: Hvor Kan Du Tro, Jeg Ikke Elsker Dig
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Hvor kan du tro, jeg ikke elsker dig, naar jeg imod mig selv staar ved din Side? Og ænser jeg dig ej, Tyran, naar jeg
Sonet 150: H Vad Er Det For En Magt Hos Dig, Som Tryller
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
H vad er det for en Magt hos dig, som tryller og trods din Svaghed Magt i Hjærtet har, saa jeg mit sande Syn for Løgn beskylder
Sonet 151: Nej, Kærligheden Ej Til Anger Kender
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Nej, Kærligheden ej til Anger kender, skønt Anger dog af Kærligheden fødes; men hvis for strængt du mod min Synd dig vender,
Sonet 152: Mensvoren Blev Jeg Ved Vor Kærlighed
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Mensvoren blev jeg ved vor Kærlighed; men du er dobbelt falsk: thi du har sveget dit Hustru-Løfte, og din nye Ed
Sonet 153: Med Henstrakt Fakkel Slumred Amor Stille
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
Med henstrakt Fakkel slumred Amor stille: en af Dianas Mø’r med rappe Hænder greb den og dypped i en kølig Kilde
Sonet 154: En Gang, Da Elskovs-Guden Ind Var Sovet
William Shakespeare
shakespeare
Adolf Marius Hansen
hansen
En Gang, da Elskovs-Guden ind var sovet og havde lagt sin Fakkel ved sin Side, en Nymfe-Flok, der Kyskhed havde lovet,
