Sonet 80: Min Kraft Mig Svigter, Naar Om Dig Jeg Skriver

Min Kraft mig svigter, naar om dig jeg skriver, fordi en bedre Aand dit Navn nu bruger og til dets Ros al Magt og Evne giver, saa jeg staar stum, og Modløshed mig knuger. Men da dit Værd, som Havet stort og vidt, den ringe som den stolte Sejler bærer, min Bark, skønt ringere end hans, dog frit og dristigt paa dit Hav sin Bane skærer. Jeg fare vil, hvor der er nær til Bund, mens han sin Kurs skal ud paa Dybet lægge; og sondres jeg til Vrag, er jeg jo kun en ringe Baad, men han en prægtig Snække: Saa splintres jeg, vil man det tungest kalde, at jeg for Kærligheden maatte falde.