Sonet 15: Betænker Jeg, At Alt, Hvad Der Er Til

Betænker jeg, at alt, hvad der er til, kun stakket i sin bedste Blomstring tøver, at Verden kun er Skin og Skuespil, hvor Stjærnerne en lønlig Virken øver; Og ser jeg Mennesker som Planter trives og møde Sol og Regn fra samme Himmel, i Ungdomskraften juble, op ad drives og atter visne bort fra Livets Vrimmel; Saa gør hin Tanke, at hver Kraft skal slappes, dig dobbelt herlig i din Ungdomsstyrke, mens Ødelæggelsen med Tiden kappes din Ungdoms Dag at skifte om til Mørke. For din Skyld Kamp med Tiden ej jeg skyr; mens han dig stækker, jeg din Væxt fornyr.