Sonet 28: Hvor Kan Da Foden Glad Mod Maalet Rettes

Hvor kan da Foden glad mod Maalet rettes, naar ej af Hvilens Sødme jeg forynges, — naar Dagens Tyngsel ej af Natten lettes, men Dag af Nat og Nat af Dagen tynges? Og skønt de to i stadigt Fjendskab vanke, saa enes de dog om at martre mig, — én ved sit Slid, den anden ved den Tanke: hvor fjærnt jeg naar, jeg fjærnes mer fra dig. Til Dagen siger jeg, at til dens Pris du straaler klart, naar Skyer alt fordunkle; og Natten smigrer jeg paa samme Vis: du smykker den, naar ingen Stjærner funkle. Men Dagen lader Sorgen daglig stige og Natten gi’r den ikke Lov at vige.