Sonet 36: Vi To Maa Være Tvende Nu Herefter

Vi to maa være tvende nu herefter, endskønt vor Kærlighed er ubeskaaret; saa skal de Pletter, som ved mig der hefter, af mig alene trolig blive baaret. Vor Kærlighed har kun ét Maal og Med, skønt bittert Nag nu skiller vore Baner; og skønt det ændrer ej vor Kærlighed, det søde Timer fra dens Lykke raner. Jeg ikke mer dit Venskab tør begære, at ej min Skyld dig Skam skal foraarsage; du ikke mer med Venskab tør mig ære, hvis ej du Æren fra dit Navn vil tage: Men gør det ej; saa højt jeg elsker dig, at du med samt dit Ry tilhører mig.