Sonet 9: Er Det For Ej En Enkes Blik At Væde

Er det for ej en Enkes Blik at væde, at du fortærer dig i ensom Stand? Ak, hvis du barnløs dør, vil Verden græde og sørge som en Hustru uden Mand. Ja, Verden som din Enke vil beklage, du intet Billed efterlod dig her, naar andre Enker kan til Minde drage sin Husbonds Form ved Barneøjnes Skær. Se, hvad den ødsle bruger, ingenlunde fra Verden svinder, — ikkun Plads det bytter; men ødes Skønhed, gaar den helt til Grunde, og dør, naar ej dens Ejer den benytter. Ej Kærlighed til andre bor i ham, der øver mod sig selv slig Morder-Skam.