Sonet 79: Den Gang Kun Jeg Forsøgte Dig At Tækkes

Den Gang kun jeg forsøgte dig at tækkes, mit Vers besad din Skønheds hele Sum; men mine Rytmer skæmmes nu og svækkes, min syge Muse gi’r en anden Rum. Det Digtnings-Stof, du giver, vel behøver at tumles af en mere værdig Pen; dog hvad din Skjald beretter om dig, røver han fra dig selv og skænker dig igen. Han Dyd dig laaner, og han stjal det Ord fra al din Færden; Skønhed han dig yder og fandt den i din Kind; alt, hvad der bor i dig, tilbage han som Ros dig byder. Saa tak ham ej, naar han i Ord dig maler; thi hvad han skylder dig, du selv betaler.