Sonet 152: Mensvoren Blev Jeg Ved Vor Kærlighed

Mensvoren blev jeg ved vor Kærlighed; men du er dobbelt falsk: thi du har sveget dit Hustru-Løfte, og din nye Ed om Kærlighed til mig for Had er veget. Dog hvorfor vil med dig jeg gaa i Rette for tvende Eders Brud, naar jeg brød tyve? Thi ingen Lid til mine Ord kan sætte, og du har bragt mig skamløst til at lyve: Thi jeg har svoret, du var kærlig sindet, at Trofasthed dybt i dit Væsen laa; for din Skyld har jeg mine Øjne blindet, og ofte svor de mod den Ting, de saa’; At du var ren, var Eden som jeg svor; men smudsig Løgn og Mened var mit Ord.