Sonet 105: Nævn Ej Min Kærlighed Afguderi

Nævn ej min Kærlighed Afguderi, og ingen maa min Ven for Afgud kalde, skønt mine Vers i samme Melodi til én, om én foruden Vexlen falde. God er min Ven idag, imorgen god, bestandig ens ud over alle Grænser; derfor min Digtning stadig stille stod om samme Stof og ingen Skiften ænser. «Skøn, god og tro», dermed er alting sagt, «skøn, god og tro », i trende Udtryk spundne; i denne Vexlen al min Kløgt er lagt, tre Æmner sælsomt nok hos én forbundne. «Skøn, god og tro» tit adskilt var tilstede; men aldrig før hos én de havde Sæde.