Skal jeg Dig ligne ved en Sommerdag? Nej mere lys og blid har Dig jeg fundet! Thi Somrens Blæst kan tage haarde Tag,

Du rummer Alt, der er mig dyrebart! De mange Vennehjerter, jeg har vundet Kun for at skilles fra dem altfor snart,

Vel maa min Musa være prægtig smykket! Den fandt, for hver en Gang Du aanded blot, En Blomst, hvori dit gyldne Navn stod trykket,

Min Musa var for svag, den bliver træt; Den fik et pragtfuldt Navn at følge vide, Men ene flyver Navnet mere let,

I Fortids Rim jeg læste mange Gange, Der stod om Dyd og Dejlighed fortalt; Og herligt formed sig de gamle Sange,

Jeg véd et Baand, der Sjæl til Sjæl kan føje, Det brister aldrig, derpaa vil jeg tro! Thi ingen Magt kan Kjærligheden bøje,