Sonet 145: De Læber, Elskov Selv Har Skabt

De Læber, Elskov selv har skabt, «jeg hader» mæled grumt til mig, som helt i Længsel var fortabt; — men da hun saa mig kummerbleg, I hendes Hjærte Medynk kom: hun dadled Tungen, som, skønt mild, dog ytred denne haarde Dom, og lod den tale en Gang til: To Ord hun til «jeg hader» føjed, der fulgte det, som Dagens Mildhed paa Nattens Dæmon, der er fløjet fra Himlen bort til Helveds Vildhed: «Jeg hader» — Liv hun skænked mig, idet hun sagde: «ikke dig».