Sonet 24: Mit Øje Med En Malers Kunst Og Iver

Mit Øje med en Malers Kunst og Iver dit Billed paa mit Hjærtes Grund har stillet; mit Legem som en Ramme det omgiver, og der er Perspektiv i dette Billed. Thi du igennem Maleren maa skue, ifald dit Billed du vil blive vár, som stadig hænger i mit Hiærtes Stue, hvor dine Øjne danner Vindvets Glar. Og mærk saa vore Øjnes gode Færd: at mine har dit Billed malt, og dine er Vindver for mit Bryst, hvor Solen ser med Glæde paa dit Billeds Skønheds-Mine. Men deri svigter Øjet: at det kun kan male, hvad det ser, — ej Hjærtets Grund.