Sonet 141: Med Mine Øjne Elsker Jeg Dig Ikke

Med mine Øjne elsker jeg dig ikke, thi de kan se hos dig de tusend Pletter; men det er Hjærtet, som, trods mine Blikke, sin hele Hu og Tragten mod dig retter. Ej har mit Øre i din Røst Behag; ej Føle-Sansen, snar til lysten Leg, og ikke Lugt og heller ikke Smag begærer nogen Sanse-Fest med dig. Men alle mine Sanser mægter ej ét stakkels Hjærte af din Vold at drage: det som dit Hjærtes Træl forlader mig, saa Skyggen af en Mand kun bli’r tilbage. Hun, som har voldt min Synd, — af hende faar jeg Straffen for, hvad Brøde jeg begaar.