Sonet 31: Se, I Dit Bryst Sig Alle Hjærter Dølge

Se, i dit Bryst sig alle Hjærter dølge, hvem jeg som døde tungt har maattet savne; dér hersker Kærlighed og alt dens Følge og alle de, jeg trode længst begravne. Hvor tit, naar jeg var vemodsfuld i Hu, har Kærligheden Taarer fra mig vristet som mine dødes Ret, der synes nu i dig at bo, som om jeg ej dem misted! Dødt Venskab lever i dit Hjærtes Grav, behængt med Mindetegn om mine kære, der skænked dig hver gyldig Ret og Krav, de fik paa mig: — alt det skal dit nu være: Ja, de, jeg elsked, samles i din Sjæl, og du, der helt er dem, mig ejer hel.