Sonet 32: Ifald Du Overlever Mine Aar

Ifald du overlever mine Aar, naar Døden barsk i Støv mig strækker hen, og hvis dit Blik du mulig atter slaar paa disse ringe Linjer af din Ven, Saa læg ved Tidens modne Værk dem fremme, — og skønt hver Pen dem da vil overgaa, saa skal du for mit Venskabs Skyld dem gemme, for Rimets ej, som andre let kan naa. O, tænk da mildt paa mig i Ord som disse: «Ifald min kæres Muse voxet var med Tidens Væxt, den havde født tilvisse et Barn, der mere frit sit Hoved bar; «Men mens de andres Kunst dem volder Hæder, hans Digtning for hans Venskabs Skyld mig glæder.»