Sonet 85: Min Tungebundne Muse Tier Stum

Min tungebundne Muse tier stum, imens dit Ry faar Glans i Ord, der gribes med gylden Pen, og mens din Ros faar Rum i Udtryk, der af alle Muser slibes. Jeg tænker gode Tanker, tavs og glad, mens andre skriver gode Ord, — og siger som Degnen Amen til hvert Hymnekvad, naar fint og dygtigt det fra Sjælen stiger. Og roses du, jeg siger: «Sandt du skattes,» og mere Ros du i min Tanke faar, hvis varm e Kærlighed vel Ord kan fattes, men som i Kraft i første Række staar. Saa agt de andre for, hvad Ord kan male, og mig for mine stumme Tankers Tale.