Sonet 18: Skal Med En Sommerdag Jeg Ligne Dig?

Skal med en Sommerdag jeg ligne dig? Du er langt mere mild og mere fager: barsk ryster Stormen Knopperne i Maj, og Somrens Tid for brat en Ende tager; Stundom for glødhedt Himlens Øje skinner, og tit dens gyldne Aasyn dækkes til, og alt, hvad der er skønt, i Skønhed svinder og søndres ved Naturens Vexelspil. Men aldrig skal din Sommer sig forandre, den Skønhed aldrig mistes, du har inde, og ej skal du i Dødens Skygge vandre, naar evigt fast du gror til Tidens Minde: Saa længe Verden staar, mit Digt skal blive, og Digtet atter Liv til dig skal give.