Sonet 153: Med Henstrakt Fakkel Slumred Amor Stille

Med henstrakt Fakkel slumred Amor stille: en af Dianas Mø’r med rappe Hænder greb den og dypped i en kølig Kilde den hede Brand, der Elskovs-Luen tænder. Men Vandet fik fra denne Elskovs-Ild en Hede, som endnu bestandig varer; den blev et Bad, som Mængden søger til, en herlig Lægedom mod Sygdoms Farer. Men ved min elsktes Øje Faklen tændtes paa ny, og Amor ved mit Bryst den prøved; min syge Længsel flux mod Badet vendtes, og med at rejse did jeg ikke tøved, Men fandt ej Hjælp: kun dér, hvor Amor tændte sin Brand paa ny, kan Lægedom jeg hente.