Sonet 131: Du Er Saa Grum Som De, Hvis Skønhedsglans

Du er saa grum som de, hvis Skønhedsglans med grusom Stolthed fylder deres Sjæl; thi vel du véd, at for min Elskovs-Sans er du den bedste, skønneste Juvel. Dog at dit Aasyn ikke er saa fager, saa Suk det føder, er der dem, der mene; jeg tør ej sige dem, at Fejl de tager, endskønt jeg sværger det, naar jeg er ene. Og blot jeg tænker paa dit Aasyn, strømmer der tusend Sukke frem i Flok paa Flok og vidne om, at det er sandt, jeg dømmer, og at din Sorthed er mig Skønhed nok. Sort er du ikkun i din Daad og Færd, og Grunden til hin Tale ligger der.