Sonet 151: Nej, Kærligheden Ej Til Anger Kender

Nej, Kærligheden ej til Anger kender, skønt Anger dog af Kærligheden fødes; men hvis for strængt du mod min Synd dig vender, kan selv med Ansvar for min Synd du mødes: Mens du forraader mig, forraader jeg min bedre Del til Kroppens plumpe Snare; min Sjæl gi’r Lov til Elskovs Kriger-Leg, og Kødet hører ej Fornuft, men farer Til Daad og vil af intet andet vide, mens du er Sejers-Prisen, det skal have. Og det vil staa og falde ved din Side og trolig tjene som din stakkels Slave. Men nævn mig ej forhærdet, naar jeg kalder den «elsket», for hvis Skyld jeg staar og falder.