Sonet 75: Du Er For Mig, Hvad Føden Er For Livet

Du er for mig, hvad Føden er for Livet, hvad Bygen er, naar Jorden mildt den køler; og samme Uro til mit Sind er givet som den, en Gnier ved sin Rigdom føler: Snart lykkestolt og snart af Angst fortært for Rov og Farer, der hans Skat kan true, snart Liv med dig i Enrum er mig kært, snart vil jeg, at enhver min Fryd skal skue: Snart mættet ved det Syn, hvori jeg svælger, snart hungermartret mod et Glimt af dig; jeg ingen Lykke for min Stræben vælger undtagen den, der følger i din Vej. Jeg overmættes eller tæres hen, snart har jeg alt, snart ingenting igen.