Sonet 47: Men Nu Har Efter Gode Venners Skik

Men nu har efter gode Venners Skik mit Øje og mit Hjærte sluttet Pagt: thi naar mit Øje hungrer mod et Blik, og Hjærtet sukker under Længslens Magt, Mit Øje ved dit Billed holder Fest og til sit Billed-Gilde Hjærtet byder; — en anden Gang er Øjet Hjærtets Gæst og af dets ømme Venskabstanker nyder. Saadan du, enten ved dit Billed eller min Kærlighed, er stadig nær hos mig; thi du og mine Tanker ere Fæller, og jeg er jo hos dem og de hos dig; Og slumre de, dit Billed vækker tyst mit Hjærte op til dets og Øjets Lyst.