Sonet 43: Naar Mine Øjne Lukkes, Bedst De Ser, —

Naar mine Øjne lukkes, bedst de ser, — om Dagen ser de Ting, de ænser ikke; men i min Søvn paa dig de fæstet er, og klart i Mulmet skuer mine Blikke. Og du, hvis Skygge klarer Nattens Skygger, hvor maa din Skygges Genstand straale smukt i Dagens Lys, naar slig en Lysglans smykker din Skygge for det Øje, der er lukt! Hvor vilde mine Øjne frydes, hvis i Dagens Liv de kunde se dig nøje, naar i den døde Nat dit Skyggerids staar fagert for mit sløve, blinde Øje! Al Dag er Nat, indtil jeg skuer dig, og Nat er Dag, naar drømt du staar for mig.