Sonet 21: Den Muse Har Jeg Intet Fælles Med

Den Muse har jeg intet fælles med, som ivrigt om en sminket Skønhed synger, som drager Himlen selv i Verset ned og om den skønne hver en Skønhed dynger; Som knytter sig en prægtig Billed-Ring af Sol og Maane og Juvelens Flamme, af Vaarens grønt og alle sjældne Ting, hvorom sig Luften runder som en Ramme. Lad venskabs-sand kun sandt mig skrive her; tro mig: min Ven saa fager er at skue som noget Moders Barn, skønt ej saa skær som hine gyldne Lys paa Himlens Bue. Lad dem, der vil, i rige Ord kun svælge; jeg roser ej, — jeg vil ej Varer sælge.