Sonet 3: Se I Dit Spejl: Det Aasyn, Blikket Møder

Se i dit Spejl: det Aasyn, Blikket møder, det bør et andet Aasyn skabe nu; hvis ej dets Friskhed du fornyr, du øder en Moders Frugt, og Verden skuffer du. Thi hvor er hun saa skøn, at hendes Ager foragter Evnen af din Dyrknings-Styrke? Hvem er saa selvgod, at han Grænse drager for Slægtens Løb og synker selv i Mørke? Du er din Moders Spejl; i hendes Hu du tidt om hendes Vaar Erindring vakte: saadan bag Alderdommens Ruder du, skønt rynket, skal din gyldne Tid betragte. Men hvis du lever uden noget Minde, skal med dig selv dit Billed Døden finde.