So mang ein Morgon blid og bjart eg saag, han leikade med Sol paa Tinderad, gav Englesmil til Bylgjor smaa i Vaag og Kyss av Himmelgull til Blom og Blad. Men braadt kom tunge Sky og Skodda graa, min fagre Morgon fekk ein ufjelg Ham; fraa Verdi vende han sitt Andlit daa, i Løynd han stal seg burt i Vest med Skam. So skein mi Sol ein Morgon yndefull med Sigerglans imot meg byrg og fri; aa, men ein Time berre var ho mi, no er ho gøymd i Sky og Skodde-ull. Men mildt eg Heimsens dimme Soler dømde, daa Himmelsoli, du, i Dimma rømde.